Til minde om Jørgen Hanefeld-Møller

Rødhus Klit september 2012
Sidste billede af Jørgen
Bisættelse
19. oktober 2012
Urnenedsættelse på Svogerslev ny kirkegård
7. maj 2013

28.08.1945 – 15.10.2012

 

Nekrolog 

Jørgen blev født den 28. august 1945 i Ålborg. Han var enebarn. Jørgens far var ingeniør og en meget kreativ mand, mens hans mor stod for de boglige interesser. Begge var meget musikalske. Det blev en barndom med masser af inspiration og forventninger.

Jørgen sang i Filharmonisk kor. Lærte at spille tværfløjte og klarinet, og spillede en periode i Ålborg jazz bandet Limeriver

Jørgen havde egentlig lyst til en musikkarriere, men blev rådet til den mere sikre ingeniør-uddannelse. I ventetiden mellem maskinarbejderuddannelsen på Ålborg Værft og optagelseskursus til ingeniørakademiet, kom Jørgen på Kunsthøjskole i Nordsjælland. Her stiftede han bekendtskab med klassisk musik, en viden han brugte i et foredrag på optagelseskurset, hvor han viste paralleller mellem moderne og klassisk musik. Han fik alle ingeniøraspiranterne til frivilligt at gå til klassisk koncert, og læreren opfordrede ham til at skifte til en humanistisk uddannelse. Det skete ikke.

I 1965 blev Jørgen gift og året efter far til Julie. Studierne gik ikke og der skulle tjenes penge. Det resulterede i et sommerferiejob på Rigshospitalet, som varede i 15 år. Ægteskabet gik heller ikke og i 1978 mødte jeg alenefar, Jørgen, og hans datter Julie. Jørgen var politisk engageret på venstrefløjen og fik i Aage en læremester, en inspirator og en kammerat for livet. Kollegerne på Rigshospitalet udgjorde kernen for den sjællandske fraktion af vennekredsen, og der blev blandt andet arrangeret faglige rejser til Sovjetunionen 1. maj og en tur med det Transsibiriske jernbane. Men samtidig udvikledes et venskab i det jyske med familierne Broberg.

Jørgen var meget social aktiv på den måde, at han knyttede venner til sig, som han kunne diskutere med og lære af. Der blev stiftet små foreninger med forskellige ædle formål. Blandt andet Synæstetisk Societet med de jyske venner. Ved stiftelsen i 1980 skrev Jørgen et par vers til en lille melodi fra Carl Nielsens Blæserkvintet. I de følgende år tilføjedes endnu er par vers, her et uddrag: 

 

I synæstetisk sammenvær,
der er man som man er.
Tre Karl’er står for os i dag,
Som udtryk for vor sag.
Materiens – der er jo Marx,
Og svampens Karl Jo-han.
Den danske sangs – vi hører straks,
Carl Nielsen er vor mand.
          Vigsø, oktober 1980

Med hermelin om Jordens pol
- med stille vintersol,
En fugl i bur af snekrystal,
Afventer livets kald.
Vor stjerne banker i dens bryst,
Dybfrossent forårs røst.
De røde fjer indgyder mod,
Er tankens hjerteblod.
            Himmelev, december 1982

 

 

 

 

 

I 1980 fik vi råd til huset på Fjordparken i Himmelev. Huset er fra 1912, så Jørgen fik for alvor brug for sin håndværksmæssige evner.

I disse år var Jørgen og hans far sammen på vandreture blandt andet på hærvejen. Det gav anledning til en god snak mellem far og søn.

De første fælles rejser var med lavt budget og højt udbytte. Jørgen tog initiativ til deltagelse i foredragsrækker på Folkeuniversitet om Roms historie og gotiske katedraler i Paris og omegn, og vi afsluttede med rejser til de historiske steder.

Vi arvede en bil efter Jørgens onkel. Jørgen tog aldrig kørekort, men han sørgede for, at bilen var i orden inden vi kørte sydpå. Det blev til mange bilferier i Frankrig, først med telt og senere i en hyggelig vingård i Provence, der var ombygget til ferielejligheder. Jørgen lærte sig så meget fransk, at vi uden problemer kunne færdes og leve i Frankrig.

Risø havde altid stået som noget eventyrligt, nyt og spændende for Jørgen og i 1985 det lykkedes for ham at blive ansat som tekniker. Efter kort tid deltog Jørgen i etablering af Risø-foreninger for kultur og vin.

Den 19.9.1991 giftede vi os. Kort tid efter mistede Jørgen først sin mor og året efter sin far. Vi forsøgte at bevare forældrenes bolig i Nørresundby som en feriebolig, men det blev for besværligt at passe et hus i byen tilstrækkeligt godt. Vi købte i stedet et sommerhus med skov i Gistrup, som blev vores åndehul i nogle år. I samme periode fik vi lejlighed til at rejse på ferie i USA, den første store rejse.

Jørgen arvede en del papirer om hans familie, og interessen for at studere slægten opstod. Han blev ferm til at surfe på nettet og opdagede mange interessante familierelationer, som straks blev emne for udflugter og ferier. Vi blev sågar værter og forlovere for et norsk brudepar med relation til Jørgens familie.

I 1997 tog vi det helt store spring og rejste til Australien. Vi tilrettelagde en rejse med alle højde-punkterne. Men vi oplevede også meget, vi ikke var forberedte på, og det kunne Jørgen naturligvis ikke leve med. Så han sørgede for vi kom på højskole og på et weekendseminar på RUC om Australiens kulturhistorie. Jørgens evne til at skabe nye relationer endte med, at han fik flere af sine billeder med i ”Turen går til Australien”. Det blev til endnu to rejser til Australien.

En anden lille serie rejser handlede om Italiens vulkaner, hvor Jørgen igen fik skabt så nære relationer til rejselederen, en tidligere kvit-eller-dobbelt vinder i vulkaner, at vi blev inviteret hjem til ham for at se en gammel sort-hvid film optaget på Stromboli.

Den sidste store rejse gik til Nordøstgrønland. En gruppe biologer søgte deltagere til de ledige pladser på deres ekspedition – et tilbud Jørgen fandt på sin daglige surf på nettet.

 

En aften i december 2000 fik Jørgen smerter i brystet. Jørgen indvilgede i at søge læge - næste dag, og spadserede til hospitalet, hvor han blev indlagt. Han havde haft en relativ stor blodprop i hjertet. Det blev anledningen til at vi byggede et nyt hus i Svogerslev, et hus med de bedste fysiske rammer for sygdommen. For godt to år siden begyndte Jørgen på dialysen. En udfordring, som vi var forberedte på og som ikke forhindrede os i kortere ferier i Danmark og Tyskland. Men det sidste halve år fik sygdoms-udviklingen i en uventet drejning, også for lægerne, og nu er det slut.

 

Det blev et liv med mange planer - de fleste blev fulgt. Jørgen var umættelig med hensyn til viden og oplevelser, og ikke meget undgik en kritisk bearbejdning. I samtalerne blev man udfordret på holdning og mening, til tider irriterende, men lærerigt.

Julie var altid i Jørgens tanker. Han følte sig som Verdens heldigste far, svigerfar og morfar. Han var ikke til de store kærlighedsytringer, men et ekstra knus, et tryk i hånden, et kærligt blik. Han glædede sig til at se, hvordan Carl og Signe ville forme deres liv.

 Jørgen vil blive savnet.

 

Eli

Nyeste kommentarer

18.01 | 13:49

Min bedstefar Viktor Røber Christensen boede på Nyvej 8A, hvor jeg kom som barn sammen med min søster. Vi var børn af Else og Christian Carl Kirchheiner.

...
30.10 | 01:13

Tak for de fine historier. Jeg er datterdatter af Geerts yngre bror Johan og kendte onkel Geert. Jeg har mange gamle billeder. Mvh Lis.jygert@gmail,com

...
29.10 | 23:59

Dejlig at læse den beskrivelse jeg er barnebarn af Johan Sigurd Nitzschke Christensen. Mvh Lis Jygert

...
15.03 | 13:55

En datter ❤️ Julie Hanefeld-Møller født i 1925 og gift med Henrik Børge Søholm f. 1920

...